Kartoffelbogen

Køb bogen ”Heldige kartoffel”

Nu kan du købe bogen ”Heldige kartoffel – den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise”.

Det er historien om en udskældt knold, der måtte gennem så hård og besværlig en kamp for at vinde danskernes hjerter.

Heldige Kartoffel – den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise er med på kartoflens rejse fra Sydamerika til ankomsten til Danmark i 1700-tallet over kartoffeltyskernes ihærdige kartoffelfremstød på den jyske alhede og frem til i dag, hvor kartoflen hører til blandt verdens vigtigste afgrøder og har opnået karakter af dansk folkeeje.

Kort sagt er der tale om en kartoflens kulturhistorie fra udskældt knold til elsket spise.
Bogen er krydret med et væld af stemmer, som på hver deres måde fortæller om deres særlige forhold til kartoflen. Læs havemand Søren Ryges mening om kartofler uden sovs, tidligere tv-vært Sisse Fisker, der ser det som sin pligt at servere kartofler for sine børn, om Anne Glads hyldest til mormor-kartoflerne og mange flere.

Bogen er skrevet af forfatterne Peter Borberg og Thorsten Asbjørn. Den sælges i butikker til normalpris kr. 229,-.

Køb den her til særtilbud 140 kr. ex moms (175 kr. inkl. moms)
Pakketilbud (ex. moms):
Pakke 1: 5 stk.: 135 kr. pr stk. i alt 675 kr.
Pakke 2: 10 stk.: 130 kr. pr stk. i alt 1.300 kr.
Pakke 3: 50 stk.: 120 kr. pr. stk. i alt 6.000 kr.

Bestilling af bøger sker hos Thorsten Asbjørn på telefon 31524290 eller mail ta@asbjornborberg.dk
Kartoffelrådets formands tale ved receptionen for Kartoffelbogen

Det er en stor dag i dag: Kartoflen får sin bog.
Det er Kartoffelrådet stolt af, for dermed cementeres kartoflens kulturhistoriske betydning, og dermed cementeres betydningen af Kartoffelrådets arbejde.
Kartoflen er en god historie, men det er Rådet også.

Det startede med en skolehave i Otterup i 1996 som Carsten Abild organiserede. Det har udviklet sig til et vældigt brand for kartoflen efter at Kartoffelrådet blev dannet i 1998.

Dyb alvor og megen humor har båret rådets arbejde.
Jeg skal bare nævne nogle af aktiviteterne:
l. Et kartoffelmuseum
2. En prins som protektor (Prins Joachim)
2. En årlig ambassadør med lutter kendte navne, der har syntes det var sjovt at være med.
3. En årlig kokkekonkurrence
4. Et årsmøde hvert år i Egeskov Slots riddersal.
5. Et væld af kommuner, som hvert år har plejehjem, der får nye kartofler og snaps til, sponsoreret af De Danske Spritfabrikker. I år deltog 37.000 i spisningen ud over landet.
6. En kartoffelkonkurrence, hvor årets vinderkartofler køres til Hoffet, sidste år med personligt foretræde fra rådet for prinsgemalen. Hvert år får vi en varm hilsen med tak fra Hendes Majestæt Dronningen.

I starten kunne der bare les af et sjovt initiativ, men efterhånden fik både Landbrugsrådet og kartoffelorganisationerne m. fl. øjnene op for, hvilket brand, Kartoffelrådet var og er. Det er ikke bare for sjov. Men det er en god historie. Det er et brand og en pressedækning, som mange ville betale en formue for, navnlig i en tid, hvor mad og fødevarer og køkkenkunst i sig selv er blevet et brand her og i udlandet.
Kartoflen er virkelig en raffineret bestanddel af det højt besungne Nordiske Køkken.
 
Til lykke til os alle sammen med, at kartoflens betydning er blevet cementeret med kartoflens egen bog, og tak til alle de, der med højt humør og arbejdslyst har bidraget til, at vi er nået så langt.
Og tak til Pressen for altid stor bevågenhed.

VI glæder os til at give bogen en hovedrolle på rådets rådsmøde d. 19. januar på Egeskov, hvor vi er ved at arrangere et større brag af en dag for kartoflen.

Britta Schall Holberg – 8.12.2015
Danmarks kartoffelråd Sekretariat, v/Bjarne Risvig  | Tlf.: 40 83 13 22