Kartoffelhistorier

Den foragtede kartoffel der blev kult
 
Det siges, at kartoflen er en af Verdens mest intelligente planter. Den kan, som vi mennesker, tilpasse sig forskellige klimaforhold og gro på de vanskeligste jorde.
Kartoflens historie begynder for tusinder af år siden. På terrasser højt oppe i Andesbjerge dyrkede inkaindianerne i fred og ro deres kartofler. De forstod, at kartoflen var en vidunderlig gave fra moder sol og takkede himlen for den. Af og til fandt de i jorden nogle hårde og uspiselige klumper. Det var guld.

I Europa hørte kejser Karl den 5. af Spanien om guldet. I 1530-erne plyndrede spanierne Inkariget og stjal guldet. Skibskokken Carlos stjal inkaernes forråd og hermed også kartoflen. På turen hjem til Eu-ropa opdagede Carlos, at kartoflen kunne udrette mirakler. De søfolk, der spiste kartofler, fik ikke skørbug og var sunde og raske.

Da de spanske skibe kom til Spanien, forsøgte Carlos at få spanierne og andre til at dyrke kartofler. Men uden held. I Europa dyrkede man korn, og kirken sagde: "Hvad der vokser over jorden tilhører himlen, hvad der vokser under jorden tilhører helvede".

I 1588 var Carlos med den Spanske Armada på vej til England. Men et voldsomt stormvejr i Den En-gelske Kanal drev flåden ud i Vesterhavet, nord om Skotland og til den irske kyst, hvor mange af de spanske skibe forliste. Men Carlos og hans kartofler blev reddet.

De fattige irske bønder tog strakt kartoflen til sig. De opdagede, at kartoflen gav fire gange mere i ud-bytte end korn.

Men i 1845 blev kartoflen syg, og alle de irske kartoffelmarker sygnede hen. Mange tusinde irere døde af sult og endnu flere emigrerede til Amerika. Efter nogle år kom kartoflen over sin kartoffelsyge, og irerne kunne igen spise sig mætte.

I 1618 kom 30-årskrigen med brand, sult og død. Men når alt var brændt af, lå kartoflen uskadt tilbage under jorden og kunne spises og dyrkes. Bare en skræl kunne sætte nye kartofler.

En stor kriger, kongen af Prøjsen, forstod nu kartoflens værdi, i krig som i fred. Han befalede derfor sine bønder at dyrke kartofler.

Ludvig den 16. af Frankrig gjorde ligeså, men mere listigt. Han udnævnte kartoflen til forbudt kongelig spise og satte om dagen vagt ved de kongelige kartoffelmarker. Men om natten stjal de franske bønder de kongelige kartofler, og Inden længe blev der dyrket kongelige kartofler rundt om i hele Frankrig,

Ludvig den 16.s dronning, Marie Entorinet fik fremstillet hatte med kartoffelblomster. Højere kan en kartoffel ikke komme.

Under Napoleonskrigenes ødelæggelser i begyndelsen af 1800-tallet viste kartoflen igen sit store værd. Meget blev brændt af, men kartoflen lå tilbage i jorden og frelste tusinder af europæere fra sultedøden.

Kartoflen kom først til Danmark i 1719, hvor de forfulgte franske huguenotter havde den med til Fre-dericia.

Kartoffeltyskerne, der i 1760.erne slog sig ned på heden ved Viborg, kendte også kartoflen.

Men danskerne ville ikke spise indvandrernes kartofler. Der var også den overtro, at spiste man kartofler, fik man mange børn. Og datidens bønderfamilier havde rigeligt med børn.

Det blev Niels Hofman Bang på herregården Hofmansgave på Nordfyn, der lærte danskerne at dyrke kartofler. Niels Hofman Bang var videnskabsmand og vidste, at kartoflen var sund. Derfor pålagde han sine fæstebønder at dyrke kartofler. "Uden kartofler, intet fæste", var Niels Hofman Bangs klare hold-ning.

Men der skulle gå mange år endnu, før vi danskere rigtig tog kartoflen til os. Opfattelsen var, at kartoflen var svinefoder og fattigmandsføde, og i de finere køkkener var kartoflen ikke velset.

I de sidste årtier har kartoflen også været trængt af udenlandske retter. Vi danskere har fået rejselyst, og kontakten til den store verden har bragt risen, pastaen, lasagnen osv. ind på de danske spiseborde.

På Nordfyn var det 4-S på Otterup skole, der i 1996 bragte kartoflen i fokus. I klassen blev de spæde kartofler passet og plejet. En varm forårsdag blev de sat ud i skolehaven, godt dækket med plastik. Endelig kom dagen, hvor kartoflerne skulle graves op. Den lokale presse var der selvfølgelig. Spaden blev sat i jorden, og de flotteste kartofler så dagens lys. Selvfølgelig blev 4.-S udråbt til uofficielle Danmarksmestre i dyrkning af frilandskartofler.

Så blev "Otterup Kartoffellaug" stiftet. I to år afholdt Otterup Kartoffellaug det lokale Danmarksmesterskab i dyrkning af frilandskartofler. Hvert år en lørdag i juni afholdes på Otterup torv "Den store Kartoffeldag", hvor "Årets Knold" bliver fundet. En person, der har gjort en særlig lokal indsats.

Den 15. juni 1998 arrangerede Otterup kartoffellaug på kommunens plejehjem "Den store Ældrefest" med kartofler og snaps.

Den 1. juli 1998 blev Danmarks Kartoffelmuseum indviet på Hofmansgave. Museet er opbygget af Ot-terup Kartoffellaug og Margit Egdal, Lokalhistorisk Arkiv.

Den 3. juni 1998 blev Danmarks Kartoffel Råd stiftet med Odenses borgmester Anker Boye som formand, Kold College er sekretariat, Prins Joachim rådets protektor, og æresmedlem den til enhver tid siddende fødevareminister.

Danmarks Kartoffel Råd afholder årligt fire arrangementer:

Årsmødet i Riddersalen på Egeskov Slot i januar, hvor der udnævnes en kartoffelambassadør (Niels Helveg Petersen, Stig Rossen, William Rosenberg, Rikke Hørlykke, Lars Hannibal, Poul Erik Høyer, Henning Christophersen, Bertel Haarder, Per Pallesen, Søren Østergaard, Chips Kongen Jørgen KiMs). kartoffelprologer Pia Longet, musik Hanne Bramsen, kartoffelplantningen osv.

DM i dyrkning af frilandskartofler i april/maj. Efter den officielle vejning på Hotel Hesselet, Nyborg, bringes vinderkartoflerne af Post Danmark til Hendes Majestæt Dronningen.

"Den store ældrefest", Valdemars Dag. I år fik 42.000 plejehjemsbeboere i 86 kommuner nye danske kartofler og snaps. Aalborg Akvavit sponsorerer 500 flasker snaps. Danske Fragtmænd, Fyn udbringer snapsen til de deltagende kommuner.

Kartoffelpriskonkurrencen i oktober på Kold College, hvor 10 af landets bedste kokke kreerer en 3-retters menu, hvori der i forret, hovedret og dessers skal indgå kartofler.

Kartoflen er kommet til ære og værdighed. Som en af de vindende kokke sagde: Kartoflen er kult

Carsten Abild
Oldermand
Strandvejen 50
5450 Otterup
Danmarks kartoffelråd Sekretariat, v/Bjarne Risvig  | Tlf.: 40 83 13 22