Kartoffeltyskerne kommer til Danmark

I 1750-erne kunne der læses i Sydtyske aviser, at alle, der havde lyst til at udvandre, kunne komme til Danmark. Den danske konge havde besluttet, at de ubeboede egne på heden i Jylland skulle opdyrkes.

Der blev lovet tyskerne jord, skattefrihed og arveret, hvilket ville sige, at børnene var sikrede at kunne arve faderens jord. Desuden ville hver familie få penge til rejseudgifter og redskaber, når de nåede frem til heden.

Tyskerne var på den tid ikke svære at få til at udvandre. Deres hjemland var plaget af alvorlige problemer, både politisk, der var nærmest borgerkrig, socialt og religiøst. Der var stor uenighed mellem katolikkerne og protestanterne.

Ankomsten til Danmark var ikke let. Dels var den danske vinter hård, dels var de lovede huse ikke færdige. Hertil kom, at de danske bønder på heden ikke ville have de fremmede folk boende. Mange af kartoffeltyskerne måtte derfor i den første tid tage til takke med jordhytter.

Der var som sagt lovet kartoffeltyskerne penge, når de nåede frem, så de kunne købe redskaber til at dyrke heden op med. Men pengene manglede, og mange familier blev så skuffede over den dårlige behandling, at de rejste hjem igen.

En af dem der blev, var Johann Christian Krath. Han fik udleveret i 1761 en kakkelovn, et bord, en kiste, en plov, en vogn samt forskelligt husgeråd.

I løbet af året fik han opdyrket fem agre. I 1772 havde han fem sønner, tre døtre, to stude og otte får. Han avlede 14 rdr. rug, 10 tdr. boghvede og 30 tdr. kartofler. Han gik for at være ”en skikkelig og god bondemand”. Da han døde i 1779, flytter han enke hen til en af døtrene.

(beretningen om kartoffeltyskerne i Danmark fortsætter).

Oldermanden
Danmarks kartoffelråd Sekretariat, v/Bjarne Risvig  | Tlf.: 40 83 13 22