Kartoffeltyskerne var anderledes

De danske bønder på heden var meget skeptiske over for deres nye naboer, kartoffeltyskerne. Tyskerne lignede ikke danskerne, og de opførte sig heller ikke som de danske bønder.

Mange af kartoffeltyskerne havde sorte øjne og sort hår, stærke ansigter og grove lemmer, og så talte de tysk og ikke dansk.

Hertil kom, at de tog til marked i Viborg, hvor de handlede og drak. De solgte kartofler og lyng, og de deltog, på ægte sydlandsk maner, i store drikkelag. Denne opførsel var fremmed for de danske hede bønder og blev opfattet som en ugudelig opførsel.

Men hjemme på de små landbrug var kartoffeltyskerne meget religiøse og yderst flittige.

De første år fik de ganske vist ikke meget ud af den magre hede jorden, men da de lærte mergling, blev det meget bedre.

De første generationer arbejde som fæstebønder, men i 1852 blev fæsteforholdet ophævet, og de blev selvejere.

Alle landsbyerne i kartoffeltyskernes område skulle hede noget med Frederik. Det var selvfølgelig for at hædre Frederik den Femte for hans gode initiativ med at få kartoffeltyskerne til Danmark, så de kunne være med til at opdyrke den jyske hede.

Men kartoffeltyskerne gav landsbyerne andre navne, f.. eks. blev Frederikshede til Haurdal, Sønder Frederikshøj blev til Firehuse og Frederikshøj til Grønhøj.

Først i begyndelsen af 1800-tallet begyndte kartoffeltyskerne at gifte sig ind i danske familier. Men det er stadig muligt at finde efterkommere, som har kartoffeltysker-slægter på begge sider som forfædre.

De tyske slægtsnavne er f. eks. Betzer, Bitsch, Harritz, Herold, Jung, Krath, Wendel, winkler osv.

Carsten Abild
(oldermand)
Danmarks kartoffelråd Sekretariat, v/Bjarne Risvig  | Tlf.: 40 83 13 22