Valdemarsdag 2015

Igen i år blev Valdemarsdag en kæmpe fest for flere end 37.000 af vores ældre medborgere.

Aalborg Akvavit havde stillet 1200 flasker snaps til rådighed og ved hjælp af midler fra Kartoffelafgiftsfonden tilkøbte vi yderligere 450 flasker snaps.
Vi var dermed i stand til at fordele 1650 flasker snaps ud over hele landet.
Den store opgave med uddeling af flaskerne blev på bedste vis igen foretaget af Post Danmark.

De enkelte plejecentre havde udvist stor opfindsomhed med valg af forskellige retter bestående af nye danske kartofler, som blev nydt med en snaps eller to fra Aalborg Akvavit.
Adskillige borgmestre og rådsmedlemmer deltog ligeledes i festlighederne.
 
 
På Valdemarsdag, den 15. juni, er det blevet tradition, at vore ældre medborgere på
plejehjem/ældreinstitutioner spiser nye, danske frilandskartofler, gerne ledsaget af en snaps eller to.
Valdemarsdag ”Den store ældrefest” er blevet til en festdag, som vore ældre medborgere virkelig ser frem til.

Danmarks Kartoffel Råd vil gerne opfordre kommunerne til igen i år at tage traditionen op på plejecentrene.
Danmarks kartoffelråd Sekretariat, v/Bjarne Risvig  | Tlf.: 40 83 13 22