Danmarksmesterskabet i kartoffeldyrkning
Hvert år arrangerer Danmarks Kartoffel Råd Danmarksmesterskab i kartoffeldyrkning. Vinderkartoflerne bliver efter konkurrencen foræret til H.K.H Dronning Margrethe.
Stolte vindere på en solskinsdag på Hesselet ved StorebæltHvert år afholder Danmarks Kartoffel Råd DM i dyrkning af kartofler på friland. Vinderen er den avler, der har størst mængde kartofler ved opgravningen – dog mindst 1000 gram på 10 planter. Kartoffelafgiftsfonden støtter konkurrencen, således at den kan afholdes og således, at der kan gives kontante præmier til vinderne
For at deltage i konkurrencen, skal følgende regler være overholdt:
- Kartoflerne skal være dyrket på friland.
- Kartoflerne skal have været mindst 40 dage i jorden ved opgravningen.
- Kun solen må bruges som opvarmning på friland.
- Avleren skal have mindst 20 planter til rådighed ved opgravningen.
- Når kartoflerne er indleveret til vejning, så overdrages rettighederne til kartoflerne til DKR.
Ved opgravningen udvælger kontrolgruppen 10 planter ud af mindst 20 planter.
Kun kartofler med en størrelse på 60 mm eller mindre medregnes ved vejning.
Hver avler har kun én chance for at deltage i det respektive år.
Hvis en avler mener, at opgravningen kan finde sted, tilmelder vedkommende sig til Liselotte Pedersen, eller telefon nr. 22944128. Tilmelding skal ske senest 14. april, med navn, adresse og telefon nr.
Medlemmer af Danmarks Kartoffel Råd kan ikke deltage i konkurrencen.
En vinder i DM i dyrkning af frilandskartofler kan ikke deltage i mesterskabet i de følgende 3 år.
Dyrkningsvejledning til tidlige kartofler
Hvis du vil deltage i Danmarksmesterskabet i kartoffeldyrkning, skal du allerede i vintermånederne købe læggekartofler af en tidlig sort.
Kartoflerne lægges i et enkelt lag, for eksempel en papkasse, og sættes til forspiring på et lunt (ca. 22 grader) og mørkt sted i cirka 14 dage.
Når spirene er cirka 5mm lange, flyttes kartoflerne til et lyst men køligere sted (ca. 15 grader) i nogle få dage.
Herefter kan de spirede kartofler lægges i potter under 3-5 cm jord, i plastikposer med jord, eller i plantesække.
De små planter er klar til at blive sat på friland, når de er ca. 2-4 cm over jorden. Vær opmærksom på risikoen for nattefrost, som de ikke kan tåle
Man får det bedste resultat ved udplantning et sted med læ og naturlig solopvarmning af jorden. Ved udsigt til nattefrost, skal planterne dækkes med plastik eller fiberdug, der kan skærme for frosten.
Husk at vande planterne, mens de vokser.
Hvis man vil deltage i DM i dyrkning af frilandskartofler, er det vigtigt at sætte mindst
30 kartoffelplanter for at sikre sig, at der er mindst 20 planter til rådighed ved opgravningen.