Skolehaver og Haver-til-Maver

Skolehaven er ikke bare et forlænget frikvarter. Den er et fagligt klasseværelse. Når børnene sår, høster og laver mad af deres egne grøntsager, bruger de geometrien til at måle havestykker, de tæller og deler frø, og de læser opskrifter og staver sig igennem grøntsagsnavne. Så hvorfor ikke rykke fagene ud i regnvejret og ud i virkeligheden!
Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. Vi udvikler og udbreder skolehaver og tilbyder rådgivning ifm. opstart af skolehave. På landsplan er der mere end 40 haver tilknyttet.
Se mere her: Haver-til-Maver.


Set med skoleøjne er haverne et fantastisk lærested, fordi børnene her lærer rigtigt meget både om kultur, natur og mad. Børnene er meget begejstrede for at dyrke deres egne grønsager, og det ligger jo helt i tidsånden at spise noget, som har en historie. Og det har kartoflerne, som børnene selv har lagt og nu høster og tager med hjem og spiser, siger Thomas Høgedal.

Den iver, den entusiasme og den ro der findes mens børnene er i haverne er meget, meget smittende - og bringer et smil frem på læben. Man går derfra glad og med en tro på fremtiden - Jens Kr. Ege Olsen

Foto: Jens Kr. Ege Olsen

Vinder anno 2019 fra Fallen, Odense
Vinder anno 2019 fra Fallen, Odense

I en del af haverne udføres hvert år en konkurrence i dyrkning af kartofler. I hver lille have sættes fx. 10 kartofler ultimo april af sorten SOLIST - og lige inden sommerferien opgøres det, hvem der er bedst (flest kg). Til vinderen i Fallen (Odense) havde EGESKOV doneret en billet til parken. Læggekartoflerne til Fallen i Odense er givet af Palm Kartofler, Blommenslyst.